Team17 og Ghost Town Games markerer, at den 2. august var dagen, hvor Overcooked! serien rundede de 10 år. På samme tid har serien rundet 100 millioner spillere på tværs af alle spillene, senest Overcooked! All You Can Eat, som netop er udkommet på Netflix.
When Phil and Oli set to work on Overcooked! in our lounge all those years ago, we could never have imagined where we would be 10 years later. There are no words to express the gratitude we feel towards the incredible community that's supported us. The stories, the videos, the relationships formed...it's been truly joyous. Long may the chaos continue...
- Gemma Langford, Lead Writer & Studio manager, Ghost Town Games
I løbet af de seneste 10 år er der udkommet tre spil i Overcooked!-serien på tværs af Xbox, PlayStation, Nintendo Switch, Netflix og PC. Det første spil, Overcooked!, udkom den 2. august 2016, det blev efterfulgt af Overcooked! 2 og senest altså Overcooked! All You Can Eat, som indeholder mere end 200 baner og over 80 spilbare kokke.
Hvis man kigger på Steam, så ligger Overcooked! 2, som udkom tilbage i august 2018, stadig med mellem 10.000 og 15.000 daglige samtidige spillere og det er ganske flot for et 8 år gammelt indie-spil. Der er altså et stærkt community omkring det her spil - det nyeste spil, All You Can Eat, ligger noget lavere.
Har du spillet Overcooked! og hvor mange ødelagte venskaber har spillet været skyld i hos dig?